Dato/klokkeslæt
05/03/2024
10:30 - 13:30
Sted
Kristrup Sognegård, Ørneborgvej 5, Randers SØ
At rejse er at leve – det ved vi godt var et mantra for H.C. Andersen. Hans første egentlige rejse var en lille Jyllandsrejse i 1830, mens den helt store Jyllandsrejse sker i 1859. Da eventyrdigteren som bekendt var flittig dagbogsskriver, kan vi følge ham ret nøjagtigt. Han var i Aarhus, han var i Silkeborg, på Nørre Vosborg, ved Vesterhavet, på Børglum kloster, i Skagen, Aalborg og Randers.
Og på turen fra Randers til Bjerringbro forfatter han Jyllands nationalsang: Jylland mellem tvende have, hvor han giver indtryk fra rejsen, samt priser Jylland og de forandringer, der er ved at ske. Hvilken litteratur udsprang ellers af den store Jyllandsrejse? Vi skal på en rejse med Andersen rundt i Jylland midt i 1800-tallet: Et tidsbillede vil blive tegnet, krydret med forfatterens sjove fortællinger, spændende betragtninger og kuriøse anekdoter samt billeder fra tiden, der danner bagtæppe.
Anne Valbjørn Odgaard, cand.mag. litteraturhistorie og religionsvidenskab
Entré 90 kr.
Ingen tilmelding
Arrangør: Kristrup Højskoleforening