Parajumpers sale www.airbrushhenk.nl Parajumpers sale http://www.unifem.ch canada goose sale Canada Goose jas http://www.canadagooseoutlets.be https://www.gasinc.nl

Genforening 1920-2020

Genforening” lørdag den 28. marts 2020 på Værket i Kammermusiksalen

https://vaerket.dk/wp-content/uploads/2019/04/genforeningen_996x560_acf_cropped.jpg

Da Kong Christian lørdag den 10. juli 1920 red over den gamle grænse ved Kongeåen på sin hvide hest, markerede han officielt, at Sønderjylland nu igen var en del af det danske rige. Randers Kammerorkester og Randers Folkeuniversitet fejrer 100-året for genforeningen en hel lørdag fra kl. 9.30 til 15.00, hvor politikeren Bertel Haarder og tidligere højskoleforstander Ole Skov Thomassen står for ordene, og hvor Randers Kammerorkester spiller musikken.

Som både politiker og sønderjyde vil Bertil Haarder trække de lange linjer i Sønderjyllands historie, og han vil sætte fokus på forholdet mellem det danske og det tyske. Ifølge Haarder er den dansk-tyske mindretalsordning et enestående forbillede for resten af verden, hvor nationale mindretal overalt er en evig kilde til konflikt og krig.

Med den blå højskolesangbog i hånden skildrer Ole Skov Thomassen, hvordan genforeningen og danskheden fandt sit poetiske og lyriske udtryk. Ordene veksler med fællesang og musik fra bl.a. skuespillet Moderen, som Helge Rode skrev i 1920 til Det Kongelige Teaters fejring af, at Sønderjylland nu var tilbage i moderlandets favn. Carl Nielsen komponerede musikken, og foruden “Tågen letter” indeholder skuespillet ikoniske sange som “Min pige er så lys som rav” og “Som en rejselysten flåde”.

Program:
9.30 Ankomst og kaffe i foyer
10.00 Velkomst
10.15 Bertel Haarder: Om Genforeningen
12.00 Frokost
13.00 Musik ved Randers Kammerorkester og dirigent David Riddell samt foredrag af Ole Skov Thomassen
13.45 Kaffepause
14.00 Musik ved Randers Kammerorkester og dirigent David Riddell samt foredrag af Ole Skov Thomassen
15.00 Afslutning

Dato: 28. marts 2020 kl. 9.30 -15.00. Dørene åbner kl. 9.00.
Sted: Værket, Sven Dalsgaards Plads 1, 8900 Randers C.

Køb billet på Værkets hjemmeside.

Entre
Billet 195 kr. giver adgang til arrangement og dækker kaffe og te formiddag og eftermiddag samt frokosttallerken inkl. en vand. Hvis man er vegetar, bedes man give besked om dette ved køb af billet. Man kan kun få adgang til arrangementet ved køb af denne billet.

Arrangører:
Vorup, Kristrup, St. Clemens Højskoleforeninger,
Højskoleforeningen for Randers og Omegn, Randers Amts
Historiske Samfund, Grænseforeningen, Randers Bibliotek,
Randers Folkeuniversitet og Randers Kammerorkester.


Randers Kammerorkester og dirigent David Riddell

Randers Kammerorkester
Randers Kammerorkester

 

David Riddell
David Riddell

 


Ret til ændringer forbeholdes.

Randers Folkeuniversitet
Peter Staugaard, fmd.
Sindalvej 7
8940 Randers SV
Mobil 3035 1392
info@randersfolkeuni.dk

www.randersfolkeuni.dk
Du er her: HomeGenforening 1920-2020